Om Ann Meier

Ann Meier ShanayaTemplet

Ann Meier – jeg er født i 1970 i Århus og flyttede til Kolding i 1980.

Jeg bor med min kæreste, hans 2 børn / unge mennesker og 2 katte.

Jeg er uddannet clairvoyant rådgiver i 2013 efter 1,5 års uddannelse og yoga lærer i Shri Kali Ashram i Indien i 2015. Tilbage i 90-erne tog jeg reiki 1.

Min mission er at hjælpe kvinder til at føle sig værdige og elske sig selv.

Ann Meier – min historie:

Mit liv begynder den 21. januar 1970 på kommunehospitalet i Århus.  Jeg er den første af tre søskende. I dag ved jeg, at jeg var et ønskebarn og elsket af mine forældre. Det er bestemt ikke den følelse, jeg har haft hele mit liv – desværre.

Jeg har haft mange gode og glade oplevelser i mit liv. Gode venner. Været vellidt. Jeg har – som de fleste andre – også haft det modsatte. Et livet liv, både med glæder og sorger. Desværre er det ofte det sidste, der sætter sig fast i os. Jeg tror alt hænger sammen og fører os fremad i livet. Så det ene kan ikke være uden det andet. Alligevel vil jeg fortælle dig de tre mest skelsættende oplevelser i mit liv. Dem der stikker ud, når jeg ser tilbage. Vil du høre mere om min personlige rejse og hvad der har ført mig hertil, så læs med nedenfor.

Min mission er at hjælpe mennesker til at føle sig værdige og elske sig selv.

Den første rigtige kærlighed:

I 2002 blev jeg gift med min kæreste igennem 8 år. Knap et år efter blev vi skilt – efter hans ønske. Jeg havde ikke set det komme. Jeg var i chock og kunne næsten ikke være i mig selv, for jeg følte det så ydmygende og skamfuldt at blive valgt fra. Hvor tydeligt det måtte være for alle, at jeg ikke var værd at elske.

Længe inden havde jeg aldrig været rigtig tryg i vores forhold. Jeg var bange for, at han ville forlade mig. Jeg ledte ofte efter beviser på hans kærlighed – så jeg vidste, han ville blive. Små ting, der skulle gøre mig tryg i, at han ikke ville forlade mig. F.eks. da vi flyttede sammen – sammen med fælles venner. Så bliver han her nok (og dybeste inde er det lig med elsker han mig). Da vi flyttede for os selv. Købte hus. Blev gift. Jeg ledte efter beviser på, han elskede mig for at føle mig tryg og “turde” lukke ham helt ind. Vise min sårbarhed. Lige lidt hjælp det. Jeg var afhængig og havde svært ved adskillelse. Frygten for at miste var stor. Det var aldrig noget, jeg fortalte ham. Dengang var jeg heller ikke bevidst nok om det.

Efter vi blev gift og der var stor udvikling på mit job, kunne jeg mærke lidt mere uafhængighed. Der var lidt mere plads til at være mig indeni. Men det endte alligevel med skilsmisse. Det var første gang, jeg fik revet tæppet væk under mig. Men det blev også en gave og starten på en lang, lang rejse. Både indad og tilbage i tiden. Noget af rejsen tog jeg med en psykolog, der hjalp mig til at forbinde mit hoved og min krop. Andet med alternative behandlere. Rejsen tager for alvor fart, den dag min far dør.

Ann Meier
Min mor og jeg.

Den dag min far døde:

I 2008 dør min far. I årene op til har jeg ikke haft kontakt med ham. Jeg var så vred på ham, at jeg ikke kunne være sammen med ham. Jeg vidste godt, han var syg af kræft. Min mor spurgte mig engang ”Hvad nu hvis han dør i morgen?”. Men min vrede var så stor og fyldte det hele –  så det gjorde ingen forskel. Heldigvis ændrede det sig og de sidste måneder af hans liv sås vi, jeg hjalp ham og var der for ham. Den nat han døde sad jeg ved hans seng – sammen med min kære veninde. Vi kunne begge mærke ”nogen” i rummet og jeg var overbevidst om, min farmor svævede rundt i hjørnet af værelset.

Det var en vildt overvældende og stressende oplevelse for mig. Jeg havde dengang aldrig set et dødt  menneske. Havde altid takket nej, når jeg fik muligheden. Jeg var bange og turde ikke.

Så oplevelsen og min fars død fik mig helt ud over kanten. Indtil da havde jeg altid troet på en mening, med det jeg mødte. Jeg have en indre tro på, at uanset hvad, skulle det nok gå. Det mistede jeg her. Alt det, der var gemt væk i mit indre samt en spirituel åbning endte med angst. I flere år strittede jeg imod. Fortsatte ud af samme vej. Jeg knoklede. Forsøgte at gøre mig fortjent til at være god nok, dygtig nok, værd at elske. Var stærk. Jeg startede endda mit eget firma – en stor drøm om at være selvstændig. Jeg tog en clairvoyance uddannelse. Fik en kæreste, som jeg også gjorde det forbi med. Alt imens noget i mit indre skreg på at blive hørt. Så til sidst måtte jeg give op i . Det var i 2013. Jeg kunne ikke mere, og  jeg blev sygemeldt med stress og udbrændthed. Troede det “bare lige var en pause” så var jeg klar igen. Men det trak ud og det var først, da jeg overgav mig og tillod mig selv at mærke dybtfølt efter, at jeg kunne begynde at hele. Og det har jeg gjort i flere omgange. Plukket et lag af ad gangen.

Ann Meier
Far og jeg.

Tilbage i tiden:

Der er mange ting i min barndom og opvækst jeg ikke husker. Med hjælp fra psykologen får jeg dog hentet flere ting frem. Mine forældre bliver skilt, da jeg er 7 år gammel. Jeg husker tydeligt, at min mor henter os fra naboen, hvor min søster og jeg er inde at lege. Vi kører ud til min mormor og morfar – og så kom vi aldrig hjem igen. Den dag mistede jeg min familie. Imens jeg skriver det, kan jeg næsten ikke holde tårerne tilbage. Det var så smertefuld en oplevelse. Alt omkring mig forsvandt. Alt det jeg kendte. Der var intet forsvar omkring mig lige i det øjeblik –  jeg var helt blottet og sårbar. Alt brast.

Men det er nok startet inden. Årsagen til mine forældres skilsmisse var nemlig min fars forhold til alkohol. Han havde svært ved at mestre ting i livet og dulmede det med alkohol for at klare dagen. Min far var også et meget følsomt og kærligt menneske. Det druknede i perioder i hans misbrug af alkohol, da han ikke var i stand til at tage vare på os og skabe trygge rammer – selvom han prøvede på hans måde. I tidspunkter af livet kunne han ikke magte min søster og jeg og vi så ham ikke. Det var til tider kaotisk og utrygt og det var et stort svigt for os begge. Det var det svigt og min altid store opmærksomhed imod ham og hans tilstand, der gjorde mig så rasende den dag –  2 år inden han døde. Jeg mærkede stærkt, hvordan det havde tæret på mig. Brugt af min energi og mine ressourcer. Hvordan det havde gjort mig utryg, stresset og presset mig – altid. Det hele væltede op dybt indefra sammen med en vrede, jeg først opdagede der. Min far rummede ikke min vrede og foreslog en pause. Det gjorde mig blot endnu mere rasende. Og så talte vi ikke sammen i 2 år.

Ann Meier
Min søster og jeg.

Kærligheden, mænd og mig:

Da jeg endelig fandt min energi under min sygemelding i 2013, og fik livsglæden og troen på fremtiden tilbage, så dukkede der en mand op. Én der var alt det, jeg altid havde ønsket mig. Og jeg kan ikke påstå, jeg altid har haft de bedste erfaringer med mænd.

Jeg følte mig så afklaret omkring mine følelser for ham. Vi var ”ment to bee”. Bagudrettet kan jeg se, jeg mærkede hans sjæl og det åbnede mit hjerte –  og til kærligheden inden i mig. Undervejs rev og sled angst og utryghed også i mit indre.

Han var så langt fra det, jeg troede og det var kort, heftigt og endte brat. Og jeg ramte bunden. En mur af dårligt selvværd og ydmygelse. Det mørke jeg altid havde forsøgt at holde fra døren. Smerten ved ikke at være værdig eller værd at elske. Ensomheden.

Heldigvis varede det ikke så længe denne gang. Igen endte det med at være en gave. Det blev tydeligt for mig, hvad jeg havde budt mig selv igennem mit liv. Jeg havde ramt bunden i min søgen efter kærlighed jeg kendte – forbundet med angst, smerte, utryghed og muligheden for at miste.

Herfra kunne jeg begynde at hele og var klar til mere ægte kærlighed.

Igen fandt jeg min vej tilbage. Især min yoga uddannelse i Indien gav mig nye indsigter og en dyb inde ro, der lagde stressen ned. Det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv.

Ann Meier
John og jeg.

Og så kom John:

Flere år inden jeg mødte John – min kæreste – fik jeg nok af useriøse relationer til mænd. Jeg satte mig ned og mærkede efter og skrev en liste med alle de ting, jeg ønskede mig i en mand og i kærligheden. Det blev til en hel A4 side – 2 spalter. Efter John og jeg er flyttet sammen, finder jeg listen en dag, jeg er ved at rydde op. Og guess what? Jeg kan sætte flueben ud for det hele, når det handler om John.

John er et stort menneske, et gennemsyret godt, ærligt og ordentligt menneske, der ønsker og går langt for det bedste for hans nærmeste. John er rolig, loyal, jordnær, praktisk og vokset op i en tryg kernefamilie i en lille by. Vi er vidt forskellige, men vi har de samme værdier og kan lide meget af det samme – og det aller bedste ved ham –  ud over han er en del af af mit liv – er, at han oprigtigt mener, vi skal være dem vi er. Han er rummelig og giver plads til forskelligheden.

Alt det, jeg har haft svært ved i kærlighed, er nu blive rigtig tydeligt. Jeg kan ikke længere gemme det væk i de undskyldninger, jeg ellers kan bruge, for at undgå at pille mit forsvar ned og overgive mig til kærligheden. For John er der for mig. Han hepper på mig. Vi taler om tingene. Og nu lærer jeg i trygheden og kærligheden i stedet for i smerten og usikkerheden.

For mig er min mors død et godt tegn på, at min frygt for kærligheden og for at miste er helet. Selvom jeg vidste, jeg skulle miste hende, så brød de gamle sår ikke op. Denne gang væltede det mig ikke. Jeg kunne være i det der var og fin taget en fin afsked med min mor. Det har været det største tab i mit liv indtil nu og savnet af hende er stort.

Fra dengang til nu:

Jeg har altid kastet mig ud i nyt også selvom det var ukendt. Min søster har engang sagt: ”det er som om du  ikke ved, hvad du ikke kan og så gør du det bare”. Det er der nok en sandhed i. Flere har også sagt, at jeg er som en prop, der altid flyder ovenpå. Det er også sandt. I dag synes jeg dog ikke, det er fedt. Rutsjeturene fra bunden til toppen. Det er for hårdt at leve sådan et jojo liv. Men førhen havde jeg også en overbevisning om, at vi lærer bedst på den hårde måde. DEN har jeg droppet. Det er for smertefuldt. Vi kan godt lære i blidhed, kærlighed og omsorg. Der ser vi og rummer os selv, med alt det vi er. Så kan vi for alvor begynde at heale os selv. Og først der.

Jeg er stadig på rejse. Lærer hele tiden nyt omkring mig selv, livet, meningen med det hele. Jeg forandre mig og bliver en mere ægte og hel version af mig selv, som jeg oplever og erfare med mig selv, min familie, venner og alle de skønne mennesker, jeg møder i min klinik og på min vej.

Kærlighed er den højeste universelle energi:

Kærligheden bor inde i dig og jeg vil hjælpe dig med at finde den – hvis du vil. Føre dig på en indre rejse med erkendelser, aha oplevelser og lag der bliver pillet af. Til du er dybt forbundet til dig selv og din indre visdom. Helt ind til kernen – til dit hjerte og din essens. Der hvor alt er godt og du føler dig tryg, hel, værdig og elsket. Herfra lever du et liv med mening i tråd med dit hjerte. Vi kan tage rejsen sammen – hvis du vil!

Item added to cart.
0 items - DKK