Chakraer påvirker vores velbefindende

Chakraer påvirker vores velbefindende og vores nye coronahverdag er ingen undtagelse.

Den anden dag var jeg til tandlæge. Både tandlægen og klinikassistenten er klædt i kitler. Har mundbind, handsker og visir på. Det er godt nok en underlig hverdag, vi er havnet midt i. Vi holder afstand, når vi handler. Står pligtopfyldende ved streger i gulvet. Taler til kasseassistenten igennem plexiglas. Spritter hænder af. Tager handsker på. Lukker vores forretninger. Bliver hjemme fra job. Isolerer os fra venner og familie.

Chakraer påvirker vores velbefindende og når jeg ser på det energimæssigt – så påvirker det vores 3 nederste chakraer – rod-, hara- og solar pleux chakraet. Chakraer er et af vores energisystemer – der regulerer forskellige indre tilstande og områder af vores liv. Chakraer kan være i eller ude af balance. Det kan de komme både af indre og ydre påvirkninger. Du kan læse mere om chakraers betydning her.

rodchakra betydning

Rodchakraet handler om tryghed. Det er vores fundament og handler om job, økonomi og familie. Vores helt basale behov. Når der opstår en situation som den vi står i nu, bliver de områder påvirket og kan bruge os ud af balance. Det kan skabe utryghed i os. Utryghed kan påvirke solar plexus chakraet. Du kan læse mere om rodchakraet her.

Solar plexus chakraet er vores indre styrke og handlekraft. Er det ude af balance kan det aktivere blandt andet angst og frygt. Solar plexus handler også om autoritetstro, identitet, betinget kærlighed, kontrol, behov for vished, dominans, vrede og handlekraft. Tilstande der kan fylde både for lidt og for meget i os. Vil du vide mere om solar plexus chakraet og hvordan det påvirker dine indre tilstande, så læs med her.

Energimæssigt er det det, som kan få os til at følge de nye retningslinjer her i den nye hverdag med corona – uden at stille spørgsmål. At vi bliver vrede, når andre ikke gør det samme. At vi bliver utrygge, når vi mister kontrollen og ikke ved hvad morgendagen bringer. At vi bliver svækket i vores egen handlekraft og føler os handlingslammede.

Rodchakraet og solar plexus chakraet ligger på hver side af harachakraet. Det handler om frihed, skaberkraft, livsflow og livsglæde. Det bliver ”mast” af rod- og solar plexus chakraet, når de får for meget energi og kommer ud af balance.

Vi kan arbejde med energierne i vores chakraer, så de kommer i balance. Dermed påvirker vi vores indre og ydre tilstande. Læs mere om hvordan du kan balancere chakraerne her.

Vil du for eksempel have mere energi og balance i dit harachakra, så du får mere livsglæde og frihed, så er ”Taknemmelighed” en måde at arbejde med dit harachakra på. Det har jeg lavet et skriv om her.

Skriv din kommentar her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Item added to cart.
0 items - DKK