Chakraers betydning

Chakraers betydning, energi og mening er for mig et stærkt værktøj, når jeg arbejder som healer og spirituel vejleder. Med lidt basisviden omkring chakraerne får du mulighed for større indsigt i dig selv – igennem dine chakraer.

Chakraerne har til opgave at regulere forskellige områder af vores liv og vores indre. At forstå og kende dine chakraer hjælper dig med at navigere i dit indre kort af følelser og tanker.

At forstå chakraers betydning og energi er en længere proces, som du kan dykke dybere og dybere ned i. Den teoretiske viden er et godt udgangspunkt. Du lærer mest ved bevidst at arbejde med og fokusere på energierne i dine chakraer igennem din krop og dine sanser.

Hvad er chakraer?

Chakraer er energicentre i vores krop. På sanskrit betyder chakra “hjul”. Chakraerne er energihjul, der opsamler og fordeler energi i vores system blandt andet via nervebanerne og meridianbanerne. Chakraer svinger og vibrere med forskellige frekvenser. Det er den frekvens, der giver chakraet dets farve. Jo højere chakra jo højere frekvens.

Chakraerne kan enten være i balance eller ude af balance. Begge dele har betydning for de sider af dig og de områder af dit liv, som chakraet regulerer – og dermed også for, hvordan du har det.

Chakraerne påvirker hinanden indbyrdes, så ét chakra ude af balance, kan påvirke ét eller flere af de andre chakraer og bringe dem ud af balance. Modsat kan ét chakra i balance også påvirke og hjælpe andre chakraer til balance.

Her kan du læse mere om, hvordan du kan balancere dine chakraer.

De 7 primære chakraer:

Nedenfor finder du et overblik over de 7 primære chakraer og hvilket livsområde de har betydning for. Vil du vide mere om de enkelte chakraer og hvad det betyder, når de er i eller ude af balance. så har jeg lavet en mere uddybende beskrivelse for hvert chakra.

De 7 primære chakraers betydning:

Rodchakra – det 1. chakra:

Sanskrit navn: Muladhara chakra
Farve: rød
Placering: nederst på rygsøjlen ved halebenet
Sans: lugtesans
Grundprincip: fysiske vilje til at være (Jeg er)
Fysisk relation: lymfesystemet, skelettet, knogler, tænder og negle, tyktarm, endetarm, prostata, blære, fødder, ben, ankler, næsen, binyrer.
Element: jord
Livsområde rodchakraet har betydning for: fundament, sikkerhed, overlevelse, tryghed, tillid, forholdet til penge, hjem, familie, job, evne til at have jordforbindelse, for at være til stede her og nu. Være sikker i sig selv og sin egen formåen. Stå på egne ben. Kontakt med den fysiske krop og accept af at være fysisk tilstede på jorden – være et fysisk menneske.

Læs mere uddybbende om rodchakraet og dets betydning her.

chakraers betydning

Harachakra – det 2. chakra:

Sanskrit navn: Savadhisthana chakra
Farve: orange
Placering: over kønsdelene og under navlen, forbundet med korsbenet
Sans: smag
Grundprincip: skabende reproduktion af jeg’et (Jeg føler)
Fysisk relation: kønsorganer, evnen til at få børn, lænden, bækkenbund, nyrer, blære
Element: vand
Livsområde harachakraet har betydning for : livslyst, livsglæde, nydelse, det seksuelle og sensuelle, din partner, kreativitet, leg, det indre barn, spontanitet og frihed. Forbundet til følelserne og villighed til at dele følelsesmæssigt

Læs mere uddybbende om harachakraet og dets betydning her.

chakraers betydning

Solar plexuschakra – det 3. chakra:

Sanskrit navn: Manipura chakra
Farve: gul
Placering: på din mave imellem navlen og solar plexus
Sans: syn
Psykisk evne: vevitation (evnen til at hæve kroppen fra jorden), telekinese (at flytte fysiske ting uden at røre dem)
Grundprincip: dannelse af jeg’et (Jeg handler)
Fysisk relation: bugspytkirtel, bughule, fordøjelsessystem, leveren, nervesystemet, nederste del af ryggen, mave, milt, galdeblærer, ansigt, øjne
Element: ild
Livsområde solar plexuschakraet har betydning for: følelsen af at have magt i sit eget liv i stedet for at være offer, center for følelser (fx. egoisme, grådighed, jalousi, misundelse, afvisning, had, angst samt forelskelse og betinget kærlighed (kærlighed som er afhængig af at blive gengældt), personlighed og identitet, autoritetstro, ego og kontrol.

Læs mere uddybbende om solar plexuschakraet og dets betydning her.

chakraers betydning

Hjertechakra – det 4. chakra:

Sanskrit navn: Anahata chakra
Farve: grøn (pink, lyserød)
Placering: midt i brystet (brystben)
Sans: følelse
Spirituelle evne: klarfølelse og psykometri
Grundprincip: hengivelse (Jeg elsker)
Fysisk relation: hjertet, kredsløb, blodet, lunger, hele brystområdet, mellem skulderbladene, kontrol af immunsystemet, arme
Element: luft
Livsområde hjertechakraet har betydning for: ubetinget kærlighed, tillid, accept, tilgivelse og fred. Her ligger også lidelse, sorg og glæde. Ligeværdighed, der skelnes ikke mellem sympati og antipati

Læs mere uddybbende om hjertechakraet og dets betydning her.

chakraers betydning

Halschakra – det 5. chakra

Sanskrit navn: Vishuddha chakra
Farve: blå
Placering: i den lille halsgruppe nederst på halsen
Sans: hørelse
Psykisk evne / spirituelle sans: klarhørelse, trance og automatskrift
Grundprincip: Jeg-resonans
Fysisk relation: hals, nakkehvirvlerne, kæber, ører, stemmen, skjoldbugskirtlen, luftrøret, spiserøret, mund, tænder, tandkød, arme, øvre lungeområde
Element: æter
Livsområde halschakraet har betydning for: bindeledet mellem krop (følelser) og hoved (tanker), kommunikation, det at udtrykke sig og udtrykke sig selv (hvem er jeg), udtrykke kreativitet. At kunne udtrykke kreativitet åbner for at kunne tage imod, at kunne lytte til egen intuition og guider en til optimalt flow (og at tage imod fra universet med lethed)

Læs mere uddybbende om halschakraet og dets betydning her.

Halschakra i balance:

Med et halschakra i balance udtrykker vi tydeligt, hvem vi er og har let ved at kommunikere med andre mennesker, vi udtrykker os kreativt og keder os ikke.

chakraers betydning

Pandechakra – det 6. chakra

Sanskrit navn: Ajna chakra
Farve: indigo / lilla
Placering: ca. 1 cm. over næseroden imellem øjenbrynene
Sans: alle sanser
Psykisk evne /spirituel sans: klarsyn
Grundprincip: kundskab om væren
Fysisk relation: ansigt, øjne, ører, næse, bihuler, pande, lillehjerne, centralnervesystem, hypofysen, intelligens og indlæringsevne
Livsområde pandechakraet har betydning for: intuition, optimisme, det 3. øje, det er kunne se for sit indre, forståelse, se ind bag facaden, pludselig indskydelser og anelser

Kronechakra – det 7. chakra

Sanskrit navn: Sahasrara chakra
Farve: violet, hvid
Placering: øverste på midten af issen
Sans: indlevelse
Grundprincip: ren væren
Fysisk relation: genfødsel samt betingede og arvelige sygdomme
Livsområde som kronechakraet har betydning for: kontakten til det åndelige / guddommelige / spirituelle. Det åndelige aspekt i mennesket. Opfattelsen af enhed eller adskillelse. Kosmisk bevidsthed. Dine medfødte evner og kvaliteter. Jo større udvikling i de 6 nedre chakraer jo større bliver forbindelsen til åndelighed og dermed kvaliteterne.

Online chakra kursus forespørgsel

Chakraerne er for mig et fantastisk værktøj til selvindsigt og selvhealing og den viden jeg har oparbejdet igennem mit healings arbejde og undervisning (med hjælp…
Læs mere
chakraerne påvirker vores velbefindende

Chakraer påvirker vores velbefindende

Chakraer påvirker vores velbefindende og vores nye coronahverdag er ingen undtagelse. Den anden dag var jeg til tandlæge. Både tandlægen og klinikassistenten er klædt i kitler.…
Læs mere
Taknemmelighed

Taknemmelighed

er et stærkt værktøj til at styrke dit harachakra Vil du have mere energi og balance i dit harachakra, så du får mere livsglæde og…
Læs mere

Solar plexuschakra betydning

Solar plexuschakra: primære funktion er indre styrke og handlekraft. Fra dette chakra udstråler du glæde, vitalitet, selvtillid og din personlige vilje. Dette er dit powercenter,…
Læs mere
chakraers betydning harachakra

Harachakra betydning

Harachakra: primære funktion er frihed, livsglæde og flow. Med harachakraet oplever du dit liv igennem følelser, fornemmelser og sanser, du forbinder dig med andre, imens du nyder…
Læs mere
Sådan arbejdes med chakraer

Sådan balanceres chakraer

At forstå og kende dine chakraer hjælper dig med at navigere i dine indre tilstand og dit indre kort af følelser og tanker. Chakraerne har…
Læs mere
chakraers betydning rodchakra

Rodchakra betydning

Rodchakraets primære funktion er at skabe ro og balance i din kerne. Rodchakraet er vores første chakra og afgørende for vores velbefindende og måde at være i…
Læs mere

Chakraers betydning

Chakraers betydning, energi og mening er for mig et stærkt værktøj, når jeg arbejder som healer og spirituel vejleder. Med lidt basisviden omkring chakraerne får…
Læs mere

Skriv din kommentar her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Item added to cart.
0 items - DKK