Frygt

Frygt og angst er en af de mest invaliderende følelser. Når frygten får lov at styre os bliver vi ofre og vi afgiver vores kontrol og styrke til andre mennesker, som får magt over os. Vi mister livsmodet, handlekraft og kontakten til os selv.

Når vi er bange, nervøse og bekymrede er vi sårbare. Men sårbarheden kan også være vores styrke. For her er vi – eller har vi mulighed for – at være i tæt kontakt med os selv. Med vores egen dybeste sandhed og autentiske jeg. Og den sandhed får vi mulighed for at få frem i lyset, så vi står stærkere i os selv. Når vi trodser frygten og vi tør stå ved os selv – i sårbarheden, så sker der noget magisk. Vi oplever en stor styrke og glæde ved at være forbundet med os selv.

Lige nu er der meget – og mange, der taler ind i frygt – angst. Store egoer, der er i spil. Egoer, der kun ser deres sandhed. Egoer er dominerende og manipulerende. Det kan de kun få lov at være, når vi lader frygten styre os. Du behøver ikke lade dig ramme af det. Du kan prøve at vende det til din styrke. Finde dit eget lys. Din sandhed. Og stå stærkere i den.

Frygt er egoets stemme og begrænset til det fysiske liv. Frygt holder os tilbage. Kærlighed er hjertets energi og forbinder dig til det åndelige og sjælelige liv – til dig selv. Kærlighed rummer alt og åbner dit hjerte, så du kan leve dit liv. Det liv, der passer til dig.

Vil du sætte dig selv fri – til at være dig. Vil du i skabe ro indeni og i dybere kontakt med dig selv og dine ressourcer, så prøv at spørge dig selv

”Hvilken frygt holder mig tilbage fra at være den sande version af mig selv?”

Vær åben overfor svaret. Lad det vise sig for dig. Vær med det, tag vare på det og accepter det. Herfra folder der sig nye indsigter og muligheder ud for dig. Måske ikke lige med det samme, men det kommer.

Du kan bruge flere af de guidede healing meditationer, til at skabe større indre ro. Skabe et tættere bånd dig selv og den du er. Så du kan stå imod det ydre pres, der findes omkring os lige nu. Dem finder du her.

Inspirer andre ved at skrive en kommentar eller spørgsmål her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Item added to cart.
0 items - 0,00 kr.
X

Glemt adgangskode?

Tilmeld dig