Galaktiske bevidstheder

galaktiske bevidstheder

Galaktiske bevidstheder: Jeg har haft den mest syrede oplevelse. Meget speciel. En fantastisk oplevelse på en workshop, jeg afholdte i sidste uge. Jeg “tør” næsten ikke dele den, da det var langt uden for den bevidsthed, jeg har arbejdet med indtil nu.

På workshopppen starter det med energiarbejdet. Healing og aktiveringer. Og så stiller jeg ind på deltagerne og de energier, der arbejder omkring dem – som jeg plejer. Der opdagede jeg en energi, som jeg så stå i udkanten af rummet – ved siden af en af deltagerne.

Først så jeg ham som en kentaur i underkroppen, men det ændrede sig. Da jeg så nærmere efter, var der ingen underkrop som en hest. Men sådan kan det være med energi. Det ændrer sig, så vi forstår budskaberne. Hans muskler var meget synlige – detaljerede – tydelige, så man kan se strukturen og årerne under en tyk, gyldenbrun – olivengrøn hud. Han var iført et lændeklæde i brunt skind. Langt og tykt sort hår – ned til mellem skulderbladene og med 2 tykke, totter ned foran ørerne. Lårerne var meget muskuløse. Han var som et menneske og alligevel større og mere lang-lemmet og med lidt længere arme og ben – lidt anderledes dimensioneret end vi mennesker.

Han er helt vild høj i hans intelligens – så langt udenfor vores normale bevidsthed og forståelse. Jeg kunne ikke “høre ham” som jeg normalt kan – jeg fangede det blot. Han kommunikerede på en helt anden måde – næsten telepatisk. Jeg kan ikke med mit bevidste sind fortælle, hvad han sagde eller beskrive det i detaljer. Men jeg forstod det. Han var fra en anden galakse ja måske endda et andet solsystem end vores. På det tidspunkt vidste jeg ikke, om Kentauer er en galakse eller et solsystem. Det ved jeg nu 😉

Høj intelligens og galaktisk bevisthed:

Han stod og healede én af deltagerne. Men efter lidt tid satte han sig ned i midten af rummet og arbejdede med os alle. WOW jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var så høj en frekvens – intelligensmæssigt – at jeg ikke forstår det med mit fysiske væren. Jeg mærkede energien i min krop. Helt vildt hvordan energien arbejdede i min krop. Han arbejdede helt sikkert for at højne vores energibevidsthed og skabe en tættere kontakt til vores galaktiske bevidsthed og til vores højeste potentiale. Åbne til de sider af os. Han lagde en kode i en af deltagerne, som vækkes når deltageren er klar.

Jeg tør næsten ikke fortælle det, fordi det var så syret. Jeg blev helt rørt og syntes det var fedt, jeg selv kunne komme så langt ud i min bevidsthed, at jeg kunne sanse det. Det var virkelig syret. Det var helt klart meget meget høj bevidsthed – også intelligensmæssigt. Han kunne hurtigt transformere energi og bevæge sig på store afstande i løbet af ingen tid. Som om tiden og fysiske afstande ikke eksisterer, som vi kender dem. Det er blot i en begræsning i os mennesker, som vi dog også har brug for i vores hverdags bevidsthed.

Galaktisk væsen:

Jeg kunne tydeligt mærke – i mig – at være et galaktisk væsen. Hele min krop var anderledes – og fyldte mere end min egen fysiske krop. Højere. Flere dage efter mærkede jeg den, når jeg gik. Den bevægede sig anderledes.

Energierne var langt mere end ”healing” , som vi kender det og dybt udrensende og fyldt med koder og aktiveringer, som jeg ikke ved hvad er endnu. Og det var simpelthen så varmt.

Jeg er dybt taknemmlig over at få vist, at jeg nu kan arbejde i de bevidstheder. At være nået hertil i min udvikling og åbning. Det var så skønt og helt ubeskriveligt.

Hjertelige lyshilsener Ann

Inspirer andre ved at skrive en kommentar eller spørgsmål her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Item added to cart.
0 items - 0,00 kr.
X

Glemt adgangskode?

Tilmeld dig