Halschakra betydning

Halschakra har blå som farve og den primære funktion i halschakraet er at udtrykke din indre stemme og den du er.

Halschakraet er bindeledet mellem krop (følelser) og hoved (tanker), kommunikation, det at udtrykke sig og udtrykke sig selv (hvem er jeg) og udtrykke kreativitet. At kunne udtrykke kreativitet åbner op for at kunne tage imod, at kunne lytte til din egen intuition og guider dig til et optimalt flow (og at tage imod fra universet med lethed).

Fra dit halschakra udtrykker du din unikke stemme og kreativitet. Halschakraet er center for din klarhørelse, der gør dig i stand til at modtage intuitive budskaber i form af tanker, lyde, musik og ord.

Når halschakraet er i balance kan du frit tale din sandhed, udtrykke dit helt unikke dig og sige, hvad du føler. Men er du bange for at udtrykke dine meninger enten til dine kære eller i samfundet, så lukker du dit halschakra. Der er mange grunde til, du kan være bange for at udtrykke dig. Den mest udbredte er frygten for at blive afvist eller frygt for, at du vil såre andre menneskers følelser.

At udtrykke din intuition kræver mod. Du kan føle dig sårbar, føle dig latterliggjort eller føle dig utryg og mangle sikkerhed. Men at udtrykke din indre stemme er essentielt for at have et åbent og balanceret halschakra. Når dit halschakra er balanceret vil du føle samhørighed, føle dig kreativ og fri.

Forstærk og styrk energien i dit halschakra:

halschakra betydning

Halschakra i balance:

Med at halschakra i balance udtrykker du tydeligt, hvem du er og har let ved at kommunikere med andre mennesker. Du kan udtrykke dig kreativt og keder dig ikke. Du kan lytte til din indre stemme og udtrykke den. Du er forbundet til din klarhørelse.

Halschakra ude af balance:

Ting der ikke bliver sagt eller uforløst gråd blokerer halschakraet. Du vil lukke af for dine følelser og dig selv, blive tavs og handlingslammet. Usikker på dine egne holdninger og meninger. Livet kan opleves som ensformigt og træls. Meget er kedeligt og du har hele tiden lige noget, der skal overstås inden livet rigtigt kan begynde. Du har svært ved at udtrykke dig og andre forstår dig ikke og du forstår ikke dem. Vi kan ofte hører på stemmen, hvordan halschakraet har det. Meget tavshed eller snakken som et vandfald er tegn på et halschakra i ubalance.

halschakra betydning

Balancer dit halschakra:

Du plejer og balancerer dit halschakra ved at udtrykke din sandhed, din mening og den du er. Når du vender fokus indad og dæmper indre støj, kan du bedre lytte til din egen sandhed og næste skridt er at udtrykke den. Det gør du både i ord, valg og handlinger.

Uforløst sorg, usagte ord, indebrændt vrede og tårer du ikke har grædt, kan blokere energien i dit halschakra, så husk at græde, når du mærker, tårerne presser på. Gråd er din ventil for uforløste følelser og usagt ord, så lad tårerne flyde frit, så du forløser det usagte og smerten i dig. Skrig så du får vreden ud. Syng så du træner og bliver tryg i at bruge din stemme og udtrykke dig igennem den.

Når du healer og balancerer dit halschakra åbner du til din indre stemme, din samhørighed med dig selv og til åndelig vejledning igennem din klarhørelse.

Chakra meditationer – balancer dine chakraer:

Music by Christopher Lloyd Clarke. Licensed by Enlightened Audio.
Music by Christopher Lloyd Clarke. Licensed by Enlightened Audio.

Forstærk og styrk energien i dit hals chakra:

Du kan få et overblik over de 7 primære chakraer her.

En kommentar til “Halschakra betydning”

Inspirer andre ved at skrive en kommentar eller spørgsmål her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.