Tager du din plads?

Jeg har arbejdet med forløsning af smerter og oplevelser igennem min krop mere end én gang. Alene og med hjælp fra andre. Det er ganske interessant, hvad jeg opdager, når jeg lytter til mig selv igennem min krop. Ting jeg til en grad måske ved (i hovedet), men som bliver virkelig tydeligt, når kroppen kommer med.

I mange år – ja nok det meste af mit liv – har jeg ikke taget min plads. Jeg bliver ked af det, når jeg mærker efter, hvad det har gjort ved mig. Hvad jeg har tilladt, når jeg ikke har taget min plads. Hvor trist det er, fordi jeg mistede kontakten til mig. Alt det, der er mig er gemt inde bagved.

Jeg bliver også trist over, jeg ikke syntes, jeg fortjente bedre. Tog bedre vare på mig selv. Selvom der er forklaringer på det. Men i dag omfavner jeg det. Rummer det. Er med det og accepterer, det var en del af den jeg VAR, men ikke en del af den jeg ER eller en del af den jeg behøver være fremadrettet. For nu kan jeg lytte og tage vare på det. Det kunne jeg ikke dengang. Så bliver der mere plads til mig. Indeni. Det føles så skønt og fredfyldt.

Vi er alle lige og ingen har ret til mere plads end andre. Det får de kun, hvis vi slukker os selv og vores eget lys.

Vil du i dybere kontakt med dig selv og forløse det, som holder dig tilbage fra at mærke dig selv og dit eget lys? Så læs med her på min side, hvordan jeg kan hjælpe dig videre … så du tager din plads.

Du er også mere end velkommen på mit Body Talk forløb der starter 30. Marts.

Skriv din kommentar her:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Item added to cart.
0 items - DKK